fredag den 23. november 2012

Hvor det kører

Jamen hvor det kører....

Efter snart 5 uger har jeg endelig fundet et lille hul, hvor jeg kan gøre mig nogle tanker om forløbet.
Og jeg må konkludere, at eleverne er PÅ!
Efter lidt begyndervanskeligheder omkring chatten i TodaysMeet fik vi os lige en god snak omkring webetik og chatregler, og nogle af eleverne "fik lov" til at sidde med et kompendie og løse opgaver i et par lektioner, mens de kunne høre deres klassekammerater være voldsomt engagerede bag deres skærme...

Nu er alle elever i fuld sving og har virkelig taget opgaverne til sig.

Men sådan noget netbaseret undervisning har selvfølgelig nogle tidsrøvere..... eksempelvis var det "hårdt" for Mind42, at en hel klasse ville oprettes som brugere på en gang. Det tog noget tid for programmet. Men da de så var i gang, så var det fantastisk at se, hvordan eleverne diskuterede i smågrupper omkring deres mindmap. De forsatte samarbejdet hjemme på nettet og lagde det "færdige" mindmap på wikien, hvor de jo samler deres viden. Det er var dog lidt surt at opdage, at elevernes pdf-mindmap ikke kunne vise de mange noter, de havde skrevet i deres mindmap, men det fremlagde eleverne så mundtligt i stedet.

Efter refleksioner omkring kulturbegrebet, kastede eleverne sig over en prezi, hvor de har givet hver deres bud på, hvad "Danskhed er"?
De synes, der er spændende at lære en ny præsentationsform at kende. Og deres resultater er blevet virkelig gode.

3 kommentarer:

  1. Hej Mette
    Det er dejligt at høre, at du har gang i afprøvningen. Jeg tænkte på, om din erfaring med masse opretning af brugere på klassen måske skal føre til at vi anbefaler, at brugeroprettelse skal ske som forberedelse hjemme. Måske ved hjælp af en lille instruktionsvideo.

    SvarSlet
  2. Hej Mette. Tænkte på, om ikke der ville kunne linkes til Mind42 mindmaps fra wiki'en så man beholdt noterne ? Se f.eks. Stine Aaen Dürr : http://stineaaendyrr.blogspot.dk/2012/11/didaktisk-design-dag-2.html

    Man kunne måske også indlejre dem på bloggen. Det er der mulighed for - et forsøg værd. Spændende blogindlæg.

    SvarSlet
  3. Hej Mette. Spændende kombination af mindmap'en og wikien. Er det wikispaces du bruger? Og hvilken opsætning har du så valgt? Jeg har forsøgt mig med wike'en, men uden den store succes, da jeg aldrig helt fandt frem til logikken. Så det kunne være rigtig spændende at høre hvad du har gjort dig af valg og erfaringer.

    SvarSlet