Det er klart, at det danske (og det internationale) uddannelsessystem står over for en kolossal stor udfordring i forhold til den digitale tidsalder.
Ken Robinson bruger i sit foredrag "Start læringsrevolutionen" et eksempel fra hans egen datter, der netop ikke kan se formålet med et armbåndsur, da det kun har "EN" funktion - nemlig at vise klokken. Dette eksempel viser forskellen på tidens undervisere og deres elever. Den tid vi voksede op i, var netop den før-digitale alder, men vores elever lever i den digitale tidsalder og vi skal som undervisere i den virkelighed gøre op med vores egen brug af de digitale medier.
Robinsons foredrag giver stof til eftertanke. For som mange skoler ser ud i dag, så er det resultater af diverse tests, der sætter dagsordenen for undervisningen. Skal vi tage udgangspunkt i hans pointe omkring talent, lidenskab og begejstring, og at skolen skal skabe rammer for at få læring til at gro i eleverne, så bør skolen nok også have et andet udgangspunkt. Der er gået for meget fast food i uddannelsessystemet, hvilket ikke brødføder vores ånd og sjæl.
Vi skal som undervisere være bedre til at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs talent og der fra skabe en bevægelse frem mod, at eleverne udvikler deres egne løsninger, men med støtte fra os.
Har Web2.0 værktøjerne noget at byde ind med i forhold til ovenstående problemstillinger? Ja det mener jeg, de har. Og igen vil vi opleve, at vi som undervisere har berøringsangst overfor de medier, som eleverne er hjemme i. Men værktøjerne kan noget i forhold til den viden, eleverne skal søge, anvende og dele med andre. De tvinges til at foretage nogle refleksioner i forhold til udvælgelse og fravalg. Samtidig giver værktøjerne mulighed for udbredelse og deltagelse, så eleverne kan dele deres arbejde med andre elever uafhængigt af det fysiske rum. Det kan give en spændende debat.
Du har fat i en vigtig pointe. Kritisk stillingtagen og argumentation i forhold til valg og fravalg af information er vigtige kompetencer i et samfund hvor mængden af information i stigende grad er overvældende. Vi må arbejde frem mod, at de lærende får rig mulighed for at anvende og kombinerer information på forskellige måder og ikke kun at recitere hvad der er et museklik væk. Web 2.0 medierne spiller her en vigtig rolle i forhold til at kunne bringe viden i spil. Det er ikke blevet lettere at være underviser!
SvarSlet